Viggo og hvepseboet

Biologi er virkelig et fag der bare ikke fanger mig, men vores lære er os meget kedelig at høre på, og samtidig meget gammeldags. Men historie kan jeg derimod rigtig godt lide, der har vi også en meget sød, og ungdommelig lære. Han forstår virkelig at gøre undervisningen interessant, og nytænkende. I modsætning til vores biologilærer.

Det mandag morgen. Gab og vi skal have 2 timers biologi. Mm. Det ligner ikke vores biologilære at komme for sent. Og nu var klokken 15 minutter over 8. og hun var stadig ikke kommet.  8.25 vælter en meget køn ung fyr ind af døren. Han vælter over dørtrinet, og falder ligeså lang han er. Vi kommer alle til at småfnise lidt. Det var lidt sødt på den kikset måde. Vi kigger rundt på hinanden. ” er han ny elev i klassen? ” mener bare ikke jeg har hørt noget om, at der skulle starte en ny i dag? Han stiller sig ved kateteret, retter på sit tøj, smiler og præsentere sig selv. ”Hej jeg hedder Viggo jeg er 28 år gammel, og skal være Jeres vikar de næste stykke tid. Da jeres biologilære desværre er kommet til skade i går, og ligger indlagt.
Hun er allergisk overfor hvepse og Gedehamse, og slugte desværre en i går, og lægger nu i kunstig koma, da hendes luftveje er så hævet at hun ikke kan få luft. Det vides ikke hvornår hun komme tilbage. Men hun er stabil, selvom det ikke er de eneste skadedyr, hun er allergisk overfor. Også husmår og bier reagerer hun på. Det viste sig, at der var et stort hvepsebo ude på hendes terrasse, så der skal hyres nogle eksperter til fjernelse af hvepsebo hjemme hos hende.  Jeg håber i vil tage godt imod mig. Jeg har grundet omstændighederne ingen information fået om hvor langt i er nået i Jeres pensum og hvad i pt. Arbejder på.

Viggo valgte at tage en navne runde samt at høre lidt om os, så han vidste hvem vi var. Samtidig fortalte han hvem han var, og hvor han kom fra. Og hold nu op, hvor var han kikset og kær på samme måde. Mon ikke biologi pludselig kunne blive et fag jeg så frem til, nu hvor det er Viggo der står oppe ved kateteret.
Det var selvfølgelig tragisk det der var sket, men hendes mand var jo hjemme da det skete, og hendes tilstand er ikke kritisk, så må man ikke godt nyde sin vikar lidt?